Dansk Fugt udfører måling af indeklima og skimmelsvampundersøgelser

Måling af indeklima og skimmelsvampundersøgelseDen største trussel mod dit indeklima er skimmelsvamp, der på få dage er i stand til at vokse gennem det beskadigede
materiale, hvorefter det afslutter væksten ved at producere tusindvis af sporer til forsættelse af slægten. Det kan give helbredsmæssige problemer og kræver en skimmelsvampundersøgelse.

Når vi udreder omfanget af angreb fra skimmelsvamp med en skimmelsvampundersøgelse og efterfølgende tilrettelægger vores handlingsplan, sker det efter undersøgelse af hvert enkelt tilfælde af angreb. Kommunikation med ejendommens brugere vægtes højt og er et vigtigt element i fastlæggelsen og løsningen af eventuelle indeklima- og skimmelproblemer.

Vores måling af indeklima og  skimmelundersøgelse omfatter fastlæggelse af skadens art, omfang og årsag samt præcise retningslinjer for, hvordan skaden udbedres. Vi udfører altid kontrol og dokumentation af udbedringsarbejdet. I større sager anbefaler vi altid brug af en uafhængig rådgivningsvirksomhed med henblik på at få en vurdering fra uvildige eksperter.

Vi står altid til rådighed for en snak om fugt- og skimmelsvampeskader, og vi har stor ekspertise inden for skimmelundersøgelser, da vi samarbejder med landets førende rådgivere. Vi sørger altid for, at der udarbejdes overskuelige rapporter, der er anvendelige i forhold til information og beslutningsgrundlag.

Besigtigelse for sikring af et sundt indeklima

Omfatter en kort visuel besigtigelse med henblik på at identificere eventuelle indeklimaproblemer som følge af skimmelvækst.

Vi udarbejder et kort notat med vurdering af skadens omfang og præsenterer dig for en handlingsplan for, hvordan arbejdet udføres bedst muligt. I enkelte tilfælde kan det dog blive nødvendigt at supplere med en grundigere undersøgelse.

Omfangsbestemmelse af skimmelangreb

Undersøgelsen af konstaterede skimmelangreb omfatter fastlæggelse af skadens art, omfang og årsag samt præcise retningslinjer for udbedringsarbejdet.

Skimmelsvampundersøgelse

En tilbundsgående skimmelundersøgelse, der også omfatter skjulte konstruktioner. Vi anvender moderne teknisk udstyr, foretager bygningsmæssige indgreb samt udtager de nødvendige prøver. I den efterfølgende rapport angiver vi retningslinjer for, i hvilket omfang vi finder et udbedringsarbejde nødvendigt.

Kvalitetssikring af et godt indeklima

Omfatter kontrol og dokumentation af udbedringsarbejdet. Dette er ofte nødvendigt for at sikre korrekt udbedring og et godt indeklima samt for at dokumentere omfanget af udbedringsarbejdet.

Vores undersøgelser kan nemt tilpasses kundens behov, og vi udarbejder gerne et uforpligtende tilbud på måling af indeklima i hvert enkelt tilfælde.

Har du mistanke om fugtskade i din ejendom?